Studenteroprøret i slutningen af 1960`erne udviklede sig i Danmark til at blive et antiautoritært oprør mod den borgerlige positivistiske videnskab og et bureaukratisk professorvælde, der på ingen måde var fulgt med tiden. Begrebet fagkritik var en fællesbetegnelse for dette oprør mod den videnskabsforståelse, der dominerede universiteterne. Senere blev begrebet opdelt i to: en intern fagkritik, der videreførte kritikken af den faglighed og videnskabsforståelse, der prægede undervisningen og en ekstern fagkritik, der på et antikapitalistisk grundlag relaterede sig til forhold udenfor universiteterne.
Allerede i begyndelsen af 1970´erne havde studerende på Aarhus Universitet hjulpet arbejdere med at lave kritiske rapporter om arbejdsmiljøet, for at vise at deres faglighed kunne bruges af arbejderklassen, og at der var studerende, der ville være solidariske med arbejderklassens kamp for bedre vilkår. Fagkritiske mediciner lavede således en undersøgelse af det farlige arbejdsmiljø på slagteriet Tulip i forbindelse med en strejke på et af deres slagterier i Vejle, samt en rapport der beskrev de mange forskellige giftstoffer i malerfaget. Efterfølgende kom flere tilsvarende rapporter, der viste det frugtbare i et studenter-arbejder samarbejde.
I 1975/76 nedsatte Fagkritisk Front en tværfagliggruppe: Aktionsfonden. Den skulle på en anden måde end de fagkritiske rapporter vise, at de studerende og de aktivistiske dele af arbejderklassen førte samme kamp for et demokratisk socialistisk samfund. Aktionsfonden bidrog til arbejdet med at støtte strejkende arbejdere, og andre grupper, der kæmpede mod undertrykkelse og udnyttelse. Det kunne eksempelvis være beboere der kæmpede mod boligspekulanter, der ville lave fupmoderniseringer, eller arbejdsløse der satte fokus på de arbejdsløses økonomiske- og sociale problemer m.fl. Det var imidlertid ikke alle strejker, Aktionsfonden ville give strejkestøtte til. Det var en betingelse, at strejkestøtten skulle foregå på skulle foregå på de aktionerendes egne præmisser, og at der aldrig måtte være en skjult partipolitisk dagsorden. Blandt andet af denne årsag havde Fagkritisk Front og Aktionsfonden et noget anstrengt forhold til nogle af de mange venstrefløjspartier.
I den sidste halvdel af 1970´erne var der forholdsvis mange strejker rundt om i landet, og Aktionsfonden bidrog til at lave indsamlinger og arrangementer i forhold til en stor del af de overenskomststridige strejker i denne periode. Strejkestøttearbejdet skete i samarbejde med en lille lokal arbejderklub: Socialistisk Arbejderklub (SAK) bestående af ikke partiorganiserede socialister.
Strejkestøttearbejde i Aktionsfonden og samarbejdet med SAK kom i høj grad til at præge Fronthusets første år. Her kunne det udfoldes på en helt anden måde, end hvis det var foregået på universitetet. Fronthuset fik også efterhånden etablerede de nødvendige faciliteter til at støtte det: mødelokaler, værkstedsfaciliteter, værtshus og et trykkeri, og der var musik- og teatergrupper, der kunne bidrage til at skabe synlighed og fællesskab i forhold til de enkelte aktioner.
